mandag den 3. marts 2008

23 ting - uge 9: Del.icio.us og Wikipedia

I denne uge skal det handle om vidensdeling på nettet. Du skal lære hvordan du "bogmærker" og deler dine bedste hjemmesider med andre. Til dette formål skal du oprette en konto på hjemmesiden del.icio.us.
En anden ting vi skal kigge på er wikis - den mest kendte er nok Wikipedia. Det er et åbent leksikon hvor folk skriver artikler om alle mulige emner.


Ting 13: Del.icio.us

Om ting 13
Delicious er et sted på nettet hvor du kan holde styr på dine bogmærker, dvs. gode hjemmesider som du gerne vil huske. På den måde behøver du ikke at huske hjemmesiders adresser. Det fungerer lidt ligesom at lægge hjemmesider i Foretrukne i din internetbrowser. Men med delicious kan du "tage dine bogmærker med dig" fra pc til pc.


Endvidere kan du personliggøre dine bogmærker ved at tagge dem, dvs. give dem emneord, som du kan søge på. Som du måske kan huske fra LibraryThing kunne du også dér tagge dine bøger.

Med delicious kan du endvidere dele dine bogmærker med andre, og give dem mulighed for at finde hjemmesider med dine søgeord.

Opgaver til ting 13

  • Opret dig som bruger på delicious
  • Tilføj 3-4 gode hjemmesider til din bogmærkesamling og giv dem tags

  • Tilføj en kollegas bogmærker til dit netværk
  • Abonner på et tag
  • Skriv et indlæg på din blog og fortæl om dine erfaringer med opgaven

Links
Direkte link til del.icio.us
Vejledning til del.icio.us

Ekstra til ting 13
Prøv også Googles bogmærkefunktion. Kræver at du har installeret
Google toolbar. Når du logger på din google-konto og klikker på bogmærkeikonet i browseren kan du se dine bogmærker og tilføje nye.
En anden hjemmeside hvor du kan gemme dine bogmærker er
furl.net som også kræver at du opretter dig som bruger.




Ting 14: Wikipedia

Om ting 14
Wiki er en kort form af wiki wiki der betyder "hurtig" på hawaiiansk og udtales "viki viki" på dansk.

En wiki er en webside hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre.


Wikipedia er en sådan wiki. Det er en åben encyklopædi om alle mulige emner. Den findes på mange sprog, herunder dansk. Alle kan skrive artikler til den. For at skrive skal man dog registreres som bruger. I øjeblikket er der ca. 35.758 registrerede brugere af Wikipedia.

I denne uge skal vi se nærmere på Wikipedia. Du behøver i den forbindelse ikke oprette dig nogen steder. Denne gang drejer det sig udelukkende om at udforske. Du skal nemlig bare kigge på og læse om Wikipedia.



Opgaver til ting 14

  • Find og læs et par artikler om nogle interessante emner på Wikipedia

  • Udforsk de andre wiki-projekter under Wikipedia Foundation
  • Skriv et indlæg på din blog og fortæl hvad du synes om Wikipedia

Links
Direkte link til den danske Wikipedia
Vejledning til Wikipedia

Ekstra til ting 14
Prøv at oprette dig som bruger på Wikipedia. Det giver dig adgang til at skrive dine egne artikler og redigere i de artikler der allerede er skrevet.

Du kan også lave din helt egen wiki på pbwiki.com

Husk!
Hvis du har problemer, så kan du kontakte os på
23tingholbaek@gmail.com - eller mød op på fredag i supporter-caféen på Holbæk Bibliotek i mødesal B kl. 8.30-11.