Du skal på Last.fm finde din ynglingsmusik og prøve at indsætte musik på din blog. På Youtube skal du finde video-klip, som du kan indsætte på din blog.
Efter denne uge skulle din blog derfor gerne være et helt festfyrværkeri af de forgangne ugers leg med dokumenter, billeder, bøger, musik og video!
Ting 11: Last.fm
Om ting 11
Last.fm er endnu et godt eksempel på web2.0, altså hjemmesider, der gør det muligt at dele det ene og det andet med andre på nettet, at tildele tags (emneord) og herigennem danne netværk omkring interesser og holdninger. Og nu skal det altså handle om musik og musiksmag!
På Last.fm finder du meget, men ikke alt! Du kan søge efter kunstner, album eller et enkelt nummer - og kan lade dig inspirere af "noget der ligner" forslagene og på denne måde klikke dig videre til musik, du ikke anede eksisterede! Du kan "tagge" den musik du lytter til , du kan se hitlister, og du kan oprette din egen playliste, altså en liste over dine ynglingsnumre.
Last.fm registrere hvad du lytter til - og kan herudfra komme med forslag til andet musik, du måske vil kunne li'. For at få det fulde udbytte skal du installerer Last.fm, men du kan sagtens bruge Last.fm uden at installere noget - og du kan sagtens løse denne uges opgaver, uden at installere programmet på din pc.
Opgaver til ting 11
- Opret dig som bruger på Last.fm
- Indsæt en Last.fm-widget på din blog
- Skriv til sidst et indlæg på din blog, og fortæl om du synes det var svært
Links
Direkte link til Lastfm.com
Link til vejledning i oprettelse af widget
Ekstra
Udforsk de andre funktionaliteter på Last.fm.
Ting 12: YouTube
Om ting 12
Når det gælder video er YouTube det suverænt største site på nettet. Her kan du finde videoklip om alt, - private optagelser og mere professionelle - lige til at nyde gratis på pc'en. Du kan også selv uploade dine egne videoer og således gøre dem tilgængelige for familie, venner og kolleger!
Opgaver til ting 12
- Søg efter - og se - et videoklip via YouTube.
Du bestemmer selv emnet, men det kunne f.eks. være: "Paul Potts Rådhuspladsen" "Roger Waters roskilde 2006" "Funny cats" ..... eller "Dirch Passer rygestop" - Vælg én video og læg den på din blog
- Skriv til sidst et indlæg på din blog, og fortæl om du synes det var svært
Links
Direkte link til www.youtube.com
Vejledning YouTube (som sideelement) på blog
Ekstra
På dansk findes siden: http://www.bibstream.dk/ - en side der er opstået på baggrund af et samarbejde mellem flere biblioteker om at stille video til rådighed for egne lånere (da hed det Bibcast). I dag kan alle se gratis video: Novellefilm, dokumentar- og kortfilm - men udvalget er selvfølgelig bagrænset. Hvis du opretter dig som bruger, kan du desuden selv uploade film.
Husk!
Hvis du har problemer, så kan du kontakte os på 23tingholbaek@gmail.com - eller mød op på fredag i supporter-caféen på Holbæk Bibliotek i mødesal B kl. 8.30-11.